Det værste der kunne ske (6)

Jeg sad på mit værelse på efterskolen. Min værelseskammerat var endnu ikke kommet.
Jeg var for genert til at gå ned til de andre som sad nede i vores gangs fællesrum. Jeg skulle lige på toilettet, så jeg måtte gå forbi fællesrummet. Lige som jeg gik forbi lød en stemme: "Hej, kommer du ikke ind og spiller 'UNO' med os?"
Jeg kiggede ind i stuen. Det var en blond pige med helt brune øjne, der havde snakket til mig.
Jeg kiggede ned på min beskidte gummisko, og mumlede.
"Kommer du eller hvad?" Hun smilede stort til mig, og gik hen og trak mig med ind i stuen.

Vi spillede et par runder mere, og så kom der endnu en pige. Hun havde lang sort hår, og var kinesisk af udseende. Hun var vidunderlig smuk.
"Øh hej, jeg leder efter Emily Svender, er det en af jer?"
Hun kiggede på os, og jeg stak en hånd i vejret. "Ja, det er mig," mumlede jeg.
"Okay, så er jeg din værelseskammerat," sagde hun, og smilede til mig.
Jeg rejste mig for at gå ned på vores værelse, og hun gik ved siden af mig.

Vi bestemte hvor vi skulle sove, og gik i gang med at pakke ud, og hænge plakater op og sådan.
Hun fortalte mig at hun hed Louise, og var adopteret fra Japan.
Hun var rigtig sød, og det hele fik mig væk fra tankerne på Simon, indtil hun spurgte om jeg havde nogle søskende.
"Jeg, jeg ... Min bror døde for et par måneder siden... Af lungekræft.."
"Åh," sagde hun, og så meget flov ud.
"Det er jeg hed af, hvis der er noget jeg kan gøre så.."
"Nej, der er ikke noget du kan gøre, han er væk, og det må jeg lære at leve med," sagde jeg.